Fem gode råd til firmafest
Det er vores erfaring, at et godt liveband samler gæsterne og er med til at gøre firmafesten uforglemmelig. Det kan derfor betale sig at investere lidt omtanke i, hvordan musikken arrangeres. Vi giver dig her fem gode råd til, hvad du bør overveje under planlægningen for at skabe den bedste oplevelse for dig og dine kollegaer.
1 Overvej timingen
Idéfasen under planlægningen af firmafesten kan tit ende med at løbe løbsk, og lysten til at underholde kollegerne kan være stor. Planlæg endelig noget underholdning, men skab også rum til, at folk kan snakke, hygge og lære hinanden at kende før livebandet går på. Vi plejer gerne at sige, at bandet til festen tidligst skal spille tre timer efter, alle gæsterne har sat sig til bords. Her er folk typisk afslappet nok til at invitere hinanden ud på dansegulvet.
2 Sæt en dyd i belysningen
Belysningen har en stor indvirkning på stemningen i et rum, og til fest skal der næsten altid være mørkere, end man tror. Når bandet spiller, føler de fleste af os mindre parate til at give den gas på dansegulvet, hvis alle kan se vores smarte moves. Stearinlys eller anden afdæmpet belysning på bordene kombineret med lys fra scenen er derfor et godt udgangspunkt. Det hører til sjældenhederne, at lyset, der allerede er i lokalet, kan bruges, med mindre det kan dæmpes meget eller er beregnet til fester og livemusik.
3 Hold festen i ét rum
Ideen om at lave et adskilt loungerum, dansegulv og bar er ofte bedre i teorien, end det er i praksis. Der er en risiko for, at der skabes flere uafhængige fester, og har du investeret i et liveband, er det en god ide at overveje, hvordan du samler festen omkring musikken. Vi anbefaler derfor, i så vidt et omfang det er muligt, at placere lounge og bar tæt på bandet der spiller. Kan det ikke lade sig gøre at samle band og bar i samme lokale, så placer alligevel en mindre bar nær dansegulvet, så gæsterne kan snuppe sig en forfriskning, imens musikken spiller.
4 Byg en mindre scene
Under dette punkt kan vi blive meget konkrete. Er I under 150 mennesker, kan bandet sagtens fungere uden en scene. Til fester med over 150 mennesker giver det dog en fed effekt, når gulvet er i en højde på 20-40 cm. Typisk skal du op i en scenehøjde på 40-60 cm til fester med flere end 500 mennesker. Når det er sagt, kommer det i høj grad an på lokalet, og hvilken type fest du gerne vil holde. Hos WeEntertain er vi klar til at hjælpe dig med at vurdere, hvilken type scene der vil egne sig til din fest.
5 Læg et budget
Når du ringer til os, er det en god ide at have overvejet, hvor budgettet til musikken ligger. Vi vil selvfølgelig også gerne komme med et bud, men vores bud bliver mere præcist, hvis vi kender din økonomiske ramme.
Derudover er det en fordel, at være enig om en fast pris på forlænget spilletid. Vi oplever ofte, at folk gerne vil have bandet til at spille længere tid end oprindeligt aftalt. Aftal derfor en fast pris i forvejen, så I ikke skal stå med de kedelige overvejelser til selve festen.
Gode råd er der selvfølgelig nok af, og det vi gør bedst, er at finde det helt rigtige band eller den helt rette artist til lige netop jeres fest – uanset hvordan den er skruet sammen.
Send os en besked via vores kontaktformular eller ring til os direkte for at få en uforpligtende snak om, hvilken type live band, der passer til jeres fest.