Når du skal booke en kendt artist

Det er populært at booke en eller flere kendte artister til firmafesten, og vi har en lang erfaring med at hjælpe vores kunder til at få den bedste løsning i hus. Der er ofte forskellige ideer i firmaernes overvejelserne omkring at booke en artist, og vi har her samlet et udpluk af de erfaringer, vi har gjort os gennem årene.

Hvorfor booke en artist igennem WeEntertain?
Vi har et indgående kendskab til langt de fleste kendte artister i landet, og vi hjælper gerne med at vurdere, om de artister, du har kig på, vil fungere godt til jeres fest. Derudover kan du hos os forvente, at bandet omkring artistens optræden er i top kvalitet, og at der er et godt forhold mellem bandmedlemmer og artist. Kort sagt kvalitetssikrer vi og gør hele processen nem og smertefri.

Hvordan booker WeEntertain en kendt artist?
Langt de fleste kendte artister har et management, der står for deres booking. Du finder et udpluk af de artister vi samarbejder med under fanen Artister, og vi tager altid udgangspunkt i dine ønsker. Når du booker igennem WeEntertain, foregår det på den måde, at vi kontakter artistens management, hvor vi forhører os om artistens muligheder og særlige vilkår, og herfra laver vi en aftale, der passer bedst til dine behov.

Hvilken artist skal jeg vælge?
Til dette spørgsmål er det vigtigt at overveje, i hvilket tidsrum artisten skal spille, og hvilken budgetramme du ønsker at sætte. Valget af artist kan komme til at afhænge af, om artisten har en travl tourplan eller er særligt efterspurgt, og her er der naturligvis forskel på de største artister og de lidt mindre artister. Derudover er det selvfølgelig en god ide at tage højde for gennemsnitsalderen for gæstelisten, ligesom kønsfordelingen kan have en betydning for, hvilken artist der er mest optimal for din fest. Er du i tvivl, så tag en snak med os her, så finder vi sammen et godt bud på en artist.

Hvad koster det at booke en kendt artist?
Kendte artister ligger i meget forskellige prisklasser. Prisen for at booke en artist kommer typisk an på efterspørgslen, men det afhænger lige så meget af, i hvor stort et omfang artisten optræder. Nogle er meget aktive og spiller til mange fester, hvor andre kan være travle med studieoptagelser eller tour. Prisen kan altså variere en del, også fra sæson til sæson, men vi vil altid forsøge at lave den bedste aftale med artistens management. Giv os et kald og fortæl os om dine konkrete ønsker, så laver vi en plan.

Stiller artister særlige krav?
Det er individuelt, hvilke forventninger artisterne har til forholdene på scenen og backstage. Vær forberedt på, at der kan være bestemte forventninger til lys og lyd, ligesom der kan være specifikke anmodninger, som ønskes opfyldt backstage.
Igennem WeEntertain kan du helt konkret vide dig sikker på, at artisterne får optimal lyd og backinggear på scenen. Vores erfaring er desuden, at selvom der kan være få krav fra artisten og bandets side, så er det altid en god ide at forsøge at skabe de bedst mulige forhold for musikerne. På den måde kommer du den gode stemning i forkøbet, og de fleste arbejder jo bedst, når de føler sig velkomne og værdsat.

Gode råd er der selvfølgelig nok af, og det vi gør bedst, er at finde det helt rigtige band eller den helt rette artist til lige netop jeres fest – uanset hvordan den er skruet sammen.

Send os en besked via vores kontaktformular eller ring til os direkte, for at få en uforpligtende snak om, hvilken type live band, der passer til jeres fest.